Det tværprofessionelle

Psykomotorik
Psykomotorikken tager konkret udgangspunkt i kroppen, men opfatter krop og psyke som to aspekter af samme helhed. Faget kombinerer viden om sundhed, pædagogik og psykologi.
På uddannelsen lærer man at udføre afspændingspædagogisk og psykomotorisk behandling samt at give vejledning, rådgivning og undervisning til enkeltpersoner og grupper i alle aldre.
Man får undervisning i afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag og endvidere i sundhedsfaglige, naturfaglige, humanistiske og samfundsfaglige emner, der er centrale for den psykomotoriske terapeuts opgaver.
Man får viden om emner som fx:

·       Sundhedsfremme og livsstilsændringer

·       Forebyggelse af fysisk og psykisk sygdom

·       Pædagogisk formidling

·       Individuelle og gruppedynamiske processer i psykomotorisk praksis

·       Undervisning i kropsbevidsthed og bevægelse

·       Psykomotorisk behandling

·       Afspænding

·       Rehabilitering
Som psykomotorisk terapeut kan du arbejde med undervisning og behandling inden for eksempelvis arbejdsmiljø, psykiatri og sundhed, eller du kan blive certificeret som personlig træner.

Du kan både arbejde i kommunalt regi, på private klinikker og som selvstændig.


Desuden arbejder man indenfor psykomotorik, med kropsbevidsthed, dialog, at være lyttende og holistisk (at man ser mennesket som en helhed)
Hvor arbejder pædagoger – typer af arbejdspladser?

Indenfor de sidste 10 år har den pædagogiske arbejdsplads udviklet sig betydeligt. Langt størsteparten

arbejder stadig i ”traditionelle” institutioner – fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger,

fritidshjem, døgninstitutioner for børn og unge m.v., mens en lang række nye arbejdspladser er

kommet til. Pædagoger arbejder i dag bl.a. i:

Daginstitutioner, dagpleje og skoleområdet:

• Vuggestuer

• Børnehaver og skovbørnehaver

• Fritidshjem

• Integrerede institutioner

• Skolefritidsordninger

• Børnehaveklasser

• Indskolingen

• Heldagsskoler

• Observationsskoler

• Specialskoler og specialklasser

• Fritids- og ungdomsklubber

• Dagplejen (dagplejeledere/tilsynsførende)

• Støttepædagoger

Kriminalitetsforebyggende arbejde:

• I boligkvarterer, på gaden og i belastede miljøer

• Kriminalforsorgen

• SSP-samarbejdet

• Sociale og pædagogiske projekter

Det socialpædagogiske område:

• Dagbehandlingstilbud

• Anbringelsessteder

• Familieinstitutioner

• Døgninstitutioner

• Dag- og døgninstitutioner for psykisk og

fysisk handicappede børn og unge.

• Aktivitets- og væresteder.

• Bosteder

• Opholdssteder

• Eget hjem (fx familiepleje)

• Børne- og ungdomspsykriatriske hospitaler

• Brugerens hjem

Andet:

• Biblioteker

• Plejehjem

• I forvaltninger (fx hjemmevejledere, dagplejepædagog/

pædagogiske konsulenter,

ledere)

• Pædagogiske vikarbureauer

• Hospitaler

Langt den største del af arbejdet foregår i offentlige institutioner. Arbejdet kan være alenearbejde,

kollegialt samarbejde eller tværfagligt samarbejde eller kombinationer heraf. Mange pædagogers

opgaver omfatter herudover ledelsesopgaver.

 Hvem arbejder pædagoger med?

- Målgrupper

Pædagoger arbejder med mennesker:

• I alle aldre – fra fødsel til død.

• I hele livsforløb eller i udvalgte dele af livsforløb (førskole, fritid m.v.)

• På forskellige funktionsniveauer – fra velfungerende børn, unge, voksne og ældre til mennesker,

der skal have hjælp til det meste såvel fysisk som psykisk.

• På vej ind i samfundet – den tidlige opdragelse, dannelse, udvikling, socialisering og læring for

børn og unge.

• På vej ud af samfundet – marginaliserede og udstødte.

Pædagogers kompetenceprofil - januar 2004

6 af 18

• På kant med samfundet – begyndende kriminelle og voldsomt udadreagerende.

• Fra andre samfund og kulturer – etniske grupper eller enkeltpersoner med eller uden tilpasningsproblemer.

• Som ikke har fået den grundlæggende socialisering og tryghed.

• Både nationalt og internationalt.

Målgruppen er meget bred og ikke begrænset til mennesker i bestemte livsforløb eller bestemte

handicaps eller funktionshæmninger m.v. Det betyder bl.a., at pædagoger - for at varetage deres opgaver

og ansvar - skal kunne samarbejde med andre faggrupper (typisk folkeskolelærere, socialrådgivere,

psykologer, psykiatere, sygeplejersker og sundhedsplejersker) og instanser for at sikre

børn/brugere den optimale og sammenhængende pædagogiske indsats.

Kompetencemål for en nyuddannet sygeplejerske 

Intellektuelle kompetencer 

En nyuddannet sygeplejerske:

• har dybtgående indsigt i centrale kundskabsområder inden for sygepleje-, sundheds-, natur-, human

og samfundsvidenskaberne,

• kan opsøge, sortere, tilegne sig og vurdere viden med relevans for professionsområdet, herunder

opsøge ny forskningsbaseret viden,

• kan identificere generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger og analysere og fortolke

disse med anvendelse af relevant teori,

• behersker udvalgte analysemetoder fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og

specifikke sygeplejefaglige problemstillinger,

• kan teoretisk og videnskabeligt argumentere for og begrunde forslag til intervention i forhold til

centrale sygeplejefaglige problemstillinger,

• har indsigt i videnskabsteori og forskningsmetodologiske aspekter og kan anvende denne indsigt i

kritisk vurdering af empiri, teori og videnskab,

• kan mundtlig og skriftligt formidle og argumentere for sine iagttagelser, kundskaber, analyser,

vurderinger og interventionsforslag med anvendelse af et tydeligt fagsprog,

• har bevidsthed om egen læreproces og behersker læse- og studieteknikker som forudsætning for

fortløbende faglig ajourføring og udvikling,

• behersker grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for kompetencegivende

videreuddannelse på master- og kandidatniveau,

• kan udtrykke sig på et hovedsprog.

Faglige kompetencer 

En nyuddannet sygeplejerske:

• kan analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager

og konsekvenser knyttet til disse,

• er fortrolig med centrale sygeplejefaglige interventionsmuligheder, og kan beskrive muligheder og

begrænsninger i brugen af disse i forhold til forskellige patientgrupper og kontekstuelle vilkår,

• er fortrolig med centrale metoder, procedurer og redskaber der anvendes i vurderinger, handlinger og

evalueringer i professionsudøvelse,

• kan anlægge et patientperspektiv i analysen af professionsfaglige aspekter og kan identificere mulige

dilemmaer og undertrykkende aspekter i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, behersker specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og kan analysere

empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver,

• kender principperne for udarbejdelse og opdatering af pleje- og behandlingsprogrammer,

• er fortrolig med generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder,

• er fortrolig med klinisk retningslinier, forsknings- og udviklingsarbejde anvendelse i sygeplejens

virksomhedsfelt,

• kender sundhedsvæsnets organisation, herunder ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer,

afdelinger og aktører og kan analysere professionsudøvelse i lyset af organisatoriske og

administrative rammer og samfundsmæssige vilkår,

• er fortrolig med metoder, processer og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og til

implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis,

• kan identificere og analysere etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedssektoren og i

sygepleje,

• kender lovgrundlaget for professionsudøvelsen og er fortrolig med konsekvenser af lovgivningen for

professionsudøvelsen,

• besidder informationskompetence og grundlæggende IT-kompetencer.

Praksiskompetencer 

En nyuddannet sygeplejerske:

• kan selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille målsætning, udføre, evaluere og justere

sygepleje for udvalgte patientgrupper,

• kan samarbejde med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægning, udførelse og

evaluering af sygepleje,

• behersker sygeplejehandlinger i forhold til centrale kliniske patientsituationer som f.eks. patienten

med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer eller

patienten der er lidende og døende,

• behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder,

• kan tilpasse sygeplejen til patienters forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og

familiemæssige forhold,

• søger indsigt i og tilpasser sygepleje i forhold til psykologiske og eksistentielle aspekter knyttet til

f.eks. identitetsopfattelse, kriser og angst,

• understøtter patienter i mestring af deres livssituation og varetager sundhedspædagogiske opgaver,

• kommunikerer med patienter med respekt for forskellige værdier, forforståelser, kultur samt

intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger, identificerer mulige dilemmaer og undertrykkende aspekter i pleje- og behandlingsrelationer samt i

strukturelle forhold i sundhedssektoren og handler ud fra gældende etiske retningslinier,

• medvirker i forhold til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observation knyttet hertil,

• medvirker til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre

faggrupper og på tværs af sektorer og institutioner,

• behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer og varetager ledende og

koordinerende opgaver, der kan medvirke til at skabe kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb,

• kan udføre kvalitets- og udviklingsarbejder indenfor sygepleje samt følge, anvende og deltage i

forskningsarbejde i sundhedssektoren,

• overholder gældende lovgivning og etiske retningslinier relateret til praksisfeltet.