Det oplukkende rum

Undringsdag: 

Vores undringsspørgsmål: Hvad er et godt liv? - Hvad er det gode liv for en ung?

Vores sang: Pharell Williams - Happy

Begrundelse for vores sang: "Happiness is the truth" - "Clap along if you know what happiness is to you". Sangen får os i godt humør og handler om den individuelles egen mening om det gode liv. 

Refleksion af undringsspørgsmål:

Henrik Due (fitness instruktør):

"Har du lyst til at gøre det du gør nu, om 3 måneder?"

hvad der føles godt lige nu og i et længere perspektiv. 

Hvad er livkvalitet for en ung?

Det gælder om at høre til et sted. Hvad er tilhørsforhold. 

Det er noget vi ved, da vi selv er på samme niveau og sted i livet

Der er forskellige værdier pr. individ. Nogle ligger vægt på kvalitet og nogle for kvantitet. 

Observeringer:

En formiddag i Randers centrum

Jeg sidder på Rådhustorvet midt i Randers Centrum. Det er formiddag og klokken er cirka 10.30. Solen skinner og det blæser en smule. På torvet er der mennesker – mest den ældre generation. De fleste af dem er ved at ordne formiddagens gøremål. På bænken foran mig sidder der to ældre mænd og snakker og på bænken ved siden af sidder der to kvinder. Den ene sidder og læser, og den anden sidder og kigger rundt, ligesom jeg selv gør. Bag mig står pølsevognen. Den spreder en duft at fastfood på hele torvet og samtidigt strømmer der musik ud af højtalerne i et behageligt lydniveau. Mit blik fanger to kvinder. De har begge bæreposer i hænderne. De mødes og taler kort sammen. Samtalen sluttes med et ”vi ses” og et smil. Nogle unge drenge kommer cyklende forbi, tæt på hvor jeg sidder. De smiler og snakker. På bænken foran mig, hvor de to mænd tidligere sad, sidder der nu en flok børnehavebørn med deres pædagoger. De har lige fået en fortælling om den store statue midt på pladsen og skal nu til at spise deres madpakker. Jeg er også ved at være sulten.

- Heidi

Det blæser med en let brise, som får mit hår til at danse i vinden. Solens stråler varmer mit ansigt fra en skyfri september dag. Duften af ristet pølser fra den nærliggende pølsebod minder mig om sommer, mens en hunds gøen vækker mig fra min trance. Jeg sidder på en kantstens lignende trappe på et torv ved Randers gågade. Torvet er ikke befolket på denne tid af dagen, men to ældre herre hygger sig med en snak om verdenssituationen, på en af de kunstnerisk opstillede bænke. Af og til kommer der en ung forbi. De forekommer mig fuldstændig malplaceret i bybilledet mellem travle mennesker i gang med deres arbejde og ældre på deres daglig formiddags gøremål. En tanke strejfer mig: "Hvor skal de unge hen? Og hvorfor er de ikke i skole?" - Føler mig dømmende. At jeg kommer generaliserer de unge i bybilledet som "pjækkere". Jeg kommer i tanke om en oplevelse på vej hen til mit observationssted. En ældre herre kommenterede mig og min medstuderendes tilstedeværelse ved busterminalen: "Hvorfor er I ikke i skole?" - spurgte han dømmende. Jeg er lige nu en malplaceret ung i Randers. En af dem som ikke passer i bybilledet på denne tid af dagen…

- Nina

En formiddag i solskin

Jeg sidder på rådhuspladsen i randers. Her er koldt, men solen skinner.
Jeg sidder og kigger rundt. Der er ikke meget liv på dette tidspunkt, men engang imellem kommer der en gående forbi. Jo længere tid jeg sidder her, jo mere liv kommer der.
De der går rundt her, går mest alene. Jeg tænker at de nok skal nå noget, eller også har de ikke andet at lave. På en bænk sidder en pige med lyserødt hår, og stretch i ørerne. Desuden har hun piercinger andre steder i ansigtet, og tatoveringer på hænder og hals. Hun laver ikke noget, sidder bare og hænger, med en cigaret i hånden. Jeg tænker over hvad hun laver her på dette tidspunkt af dagen. Måske sidder hun og filosofere over livet mens lyden af fuglekvidder fra egetræerne kan høres, samt summen fra pensionister der holder hinanden ved selskab.
Der sidder to ældre mænd på bænken foran mig. De sidder ovenpå aviser fordi bænken er våd. De snakker om løst og fast, imens de nyder en kop kaffe fra den lokale pølsevogn. De rejser sig dog og går, da en hund for 117. gang begynder at galpe op.
Pladsen hvor mændene sad, bliver hurtigt overtaget af 7 piger fra en børnehave. De sidder der for at spise deres madpakker. Duften fra pølsevognen samt synet af børnenes madkasser, gør mig sulten, og jeg beslutter mig for at gå tilbage til skolen for at nyde min frokost.

- Caroline

"Hverdagen"”Solen varmer mit ansigt op på en ellers kølig efterårsdag. Mennesker tuller stille rundt i gaderne og oser. To ældre mænd sidder foran mig på en bænk og taler om hverdagens strabadser. De kigger venligt på hinanden og smiler mens der indimellem, kommer et udbrud af latter. De ældre mænd sidder ved siden af den lokale pølsevogn og duften af ristede pølser, styrker appetitten.

Torvet er ellers lidt forladt men nogle enkelte unge passerer mens de griner højlydt og forsætter ellers på deres vej. Lyden af en hund der konstant gøer, irriterer mig selvom den får stedet til at virke mere levende.
En småbørnsflok og deres pædagoger kommer forbi og underholder ned deres uvidende og ærlige spørgsmål. De virker forfriskende på stemningen.
Minutterne fortsætter og det samme gør hverdagens liv i Randers’ gågader ..”- Mia Christensen

Jeg sidder med min computer på skødet, i en rød lædersofa, der endnu en rød lædersofa ved siden af mig og et lille sort sofabord foran mig. Der er bøger bag mig, på venstre og højre side af mig. reoler består af 5 hylder. Bøgerne står på ræd og række.

En række af bøgerne vender ud mod mig så jeg kan se forsiderne. De bøger er mørke næste sorte, med hvid eller rød skrift. Den ene hedder ”Ballettens indre rum”, bogen er sort med sort skrift. Bogen bliver indrammet af tre sølv streger. Jeg kan se en masse hvidt stof der flager op ad i næsten dråbeform oven på stoffet står titlen. I midten er et lyst bagoverbøjet hoved og to arm ud til hver side i en let bue.- Mischa Riise 

Jeg er opmærksom på, at jeg befinder mig på et bibliotek, og tænker over hvordan jeg kan bevæge mig så lydløst som muligt.
Jeg bestemmer mig for, at gå ned af trappen, og ned i kælderen hvor jeg aldrig har været før.
Her sidder der en gruppe studerende rundt om at bord og spiser snegle og drikker vand.
Jeg sætter mig i en rød og blød sofa, og lægger mærke til 2 unge, som sidder på den anden side af reolerne med bøger. Jeg kan ikke se hele deres ansigt for bøgerne i reolen. De sidder og ser noget på deres medbragte computer, mens de drikker red bull og spiser malltesers. Jeg lægger mærke til, at de er pæne i tøjet - slips og skjorte. De morer sig højlydt over det de er optaget af på skærmen. De åbner endnu en redbull og de stikker næsen helt ned til åbningen, og dufter ret ihærdigt.
Jeg sidder og kigger lidt rundt i rummet, og ser en stander med foldere om teater. En tegning af en pige fanger mit blik. Hun minder mig om den pige, jeg lige har set på de laminerede billeder vi skulle fortælle om for ganske kort tid siden. 
Jeg sidder kort i mine egne tanker, og da min bevidsthed atter er i rummet, bliver jeg overrasket over, at de to unge mænd har forladt deres bord. 
Jeg forlader rummet, med en følelse af afslappethed og jeg føler at jeg går ud i en anden verden da jeg forlader det store bibliotek.

- Louise Rasmussen

Jeg undrer mig!

Jeg går ud af døren fra VIA. En pige står med en cigaret i hånden. Hun er sød, smuk, klog …. Og jeg undrer mig over at hun ryger. Hun fortæller mig, at hun var 15 år da hun startede og har ryget i snart 10 år. Jeg går lidt længere og ser en stor lastbil/trailer med en 40 fonds last. Døren er åben og chaufføren er i færd med at tømme bilen. Der er palle efter palle med cola og øl. Han skal nok ikke så mange stop før han har tømt bilen, så det ser ud til at være en rimelig efterspørgsel efter disse varer.

Jeg går længere og kommer til gågaden. Kl er lidt i 10 og personalet gør klart til at åbne butikkerne. De hiver varer ud på fortovet og lokker med mange slags tilbud. Her er let at falde for fristelser. Jeg står med et par sko i hånden til minus 50%. Men hvad er min motivation for at købe dem?

Jeg går lidt længere. Café Borgen åbner. Jeg går derind. Jeg køber en the. Med tee’en får jeg et stykke chokolade. På disken står der nogle lækre kager. Jeg køber et stykke. Men hvad er min motivation for at købe dette stykke kage?

Der kommer flere mennesker på caféen. Ved siden af mig sidder en middel aldrende kvinde med et glas vin. Hun virker ensom. Længere henne sidder et ægtepar og læser aviser, snakker og drikker kaffe. De ser ud til at hygge sig og i et hjørne overe ved vinduet sidder der nogle middel aldrende mænd og drikker kaffe mens de socialiserer. Udenfor sidder der 5/6 stk., og ryger. Bag disken er der en flink sød pige som arbejder flittigt og mens hun serverer snakker hun og smiler til gæsterne. Hun ser ud til at have en del overskud. Hun er omkring 18 år gammel. Jeg ser hende som et rolle-model. Hvordan kan det være at nogle mennesker virker så sunde og glade og har så meget overskud? Ikke mindst bemærker jeg hendes mentale sundhed og mentale overskud.

Ved Vestergade skal jeg over fodgængerfeltet. Jeg observerer chaufførerne. De virker stressede i mine øjne. De har ikke tålmodighed til at vente til deres lys bliver grønt. Flere er irriterede. En kvinde kommer på cykel. Hun virker glad og rolig. Men er det trygt at cykle her? Det virker ikke som bilerne tager meget hensyn til dem der er på cykel eller går. Ude i Vestergade komme der en bil med fart på. Hvad skynder han eller hun sig efter?

Jeg ser mange ensomme mennesker. Måske jeg er dømmende. Deres kropsholdning ser ikke sund ud og jeg sætter spørgsmålstegn med deres mentale sundhed. Måske er det bare mig der tolker og vurderer. – Du ser hvad du kikker efter – siger jeg til mig selv.

Jeg går i Rema for at handle. Da jeg kommer til kassen er der to personer foran mig i køen. Forrest er der en mand. Han har en karton med 24 dåser øl. En flakse vodka og en pakke smøger. Mellem os står der en kvinde med en vogn fuld af varer. Hun er en XXX-large kvinde og jeg kan næsten ikke se vognen. Så begynder hun at sætte sine varer på disken. Chips og Cola. Fransbrød, kager m.m.

Jeg kommer forbi Randers sprog center. Her kommer dem som er nyligt flyttet til Danmark for at lære dansk. Mange står udenfor og ryger. De kommer fra en kultur hvor der er mere almindeligt at ryge en i Danmark. Hvad byder deres fremtid på. Vi de forsæt være rygere? Vi de få et arbejde her? Vi de få et godt liv i Danmark?  

Da jeg kommer ud i Sjællandsgade møder jeg en flok unge mennesker fra La Cours skole. De går måske i 9 klasse e.l. De er på vej hen til kiosken for at købe. Er det deres frokost? Jeg betragter dem fra afstand. De ser sunde og glade ud. Jeg undrer mig. Hvordan vil deres liv se ud om 10 år? Vi de være rygere? Hvad med alkohol forbrug? Sexvaner? Vi de motionere og hvad med deres BMI? Og hvad med deres mentale sundhed?

Jeg undrer mig igen. Hvad er det der ligger bag vores handlinger? Hvad er vores motivation for at gøre som vi gør. Spise og drikke det vi gør og den livsstil vi har?  

Ellindur

Jeg er opmærksom på, at jeg befinder mig på et bibliotek, og tænker over hvordan jeg kan bevæge mig så lydløst som muligt.

Jeg bestemmer mig for, at gå ned af trappen, og ned i kælderen hvor jeg aldrig har været før.

Her sidder en gruppe studerende rundt om et bord, og spiser snegle og drikker vand.

Jeg sætter mig i en rød, blød sofa.

En række af bøgerne vender ud mod mig, så jeg kan se forsiderne. De bøger er mørke næste sorte, med hvid eller rød skrift. Den ene hedder ”Ballettens indre rum”, bogen er sort, med sort skrift. Bogen bliver indrammet af tre sølv streger. Jeg kan se en masse hvidt stof der flagrer opad i næsten dråbeform. Oven på stoffet står titlen. I midten af bogen, er et lyst bagoverbøjet hoved og to arme ud til hver side, i en let bue. Jeg forlader rummet, med en følelse af afslappethed og jeg føler at jeg går ud i en anden verden, da jeg forlader det store bibliotek.

En pige står med en cigaret i hånden. Hun ser sød, smuk og klog ud. Jeg undrer mig over at hun ryger, samt hvad hendes motivation er. Hun fortæller mig, at hun var 15 år da hun startede, og har røget i snart 10 år.

Jeg går videre, og duften af ristet pølser fra den nærliggende pølsevogn minder mig om sommer, men en hunds gøen vækker mig fra min trance. Jeg sidder på en kantstens lignende trappe, på et torv ved Randers gågade. Af og til kommer der en ung gående forbi. De forekommer mig fuldstændig malplaceret i bybilledet mellem travle mennesker, som er igang med deres arbejde og ældre på deres daglige formiddags gøremål. En tanke strejfer mig: "Hvor skal de unge hen? Og hvorfor er de ikke i skole?" - Føler mig dømmende. Mit blik fanger to kvinder. De har begge bæreposer i hænderne. De mødes og taler kort sammen. Samtalen sluttes med et ”vi ses” og et smil.

To ældre mænd sidder foran mig, på en bænk og taler om hverdagens strabadser. De kigger venligt på hinanden og smiler mens der indimellem, kommer et udbrud af latter. En ældre herre kommenterede mig og min medstuderendes tilstedeværelse: "Hvorfor er I ikke i skole?" - spørger han dømmende. Jeg er for ham, lige nu en malplaceret ung i Randers. En af dem som ikke passer i bybilledet på denne tid af dagen…

På en bænk sidder en pige med lyserødt hår, og stretch i ørerne. Desuden har hun piercinger andre steder i ansigtet, og tatoveringer på hænder og hals. Hun laver ikke noget, sidder bare og hænger, med en cigaret i hånden. Jeg tænker over hvad hun laver her på dette tidspunkt af dagen. Måske sidder hun og filosofere over livet mens lyden af fuglekvidder fra egetræerne kan høres, samt summen fra pensionister der holder hinanden ved selskab.

Jeg kommer forbi Randers sprogcenter. Her kommer dem, som er nyligt flyttet til Danmark for at lære dansk. Mange står udenfor og ryger. De kommer fra en kultur hvor det, er mere almindeligt at ryge en i Danmark. Hvad byder deres fremtid på? Vil de forsat være rygere? Vil de få et arbejde her? Vil de få et godt liv i Danmark? 

Da jeg går ud ad Sjællandsgade, møder jeg en flok unge mennesker fra La Cours skolen. De går måske i 9 klasse el.lign. De er på vej hen til kiosken for at købe noget. Er det deres frokost? Jeg betragter dem fra afstand. De ser sunde og glade ud. Jeg undrer mig; hvordan vil deres liv se ud om 10 år? Vi de være rygere? Hvad med alkohol forbrug? Sexvaner? Vil de motionere og hvad med deres BMI? Og hvad med deres mentale sundhed?

Jeg undrer mig igen. Hvad er det der ligger bag vores handlinger? Hvad er vores motivation for at gøre som vi gør. Spiser og drikker det vi gør og den livsstil vi har?

Minutterne fortsætter og det samme gør hverdagens liv i Randers.

- Fælles 

Disharmoni 

At det bliver svært at finde ressourcestærke unge som har tid og lyst til at blive frivillig. At der er en for lille informering om at blive frivillig og hvad man har mulighed for at arbejde med som frivillig.

Vi længes efter mere information som kan vække interessen for at være frivillig hos unge.
Lige nu er der ikke iøjnefaldende information. Man skal selv være aktiv deltagende for at finde inspiration og aktivt kontakte organisationen som mangler frivillige.

Disharmonien er at der mangler reklame som kan gøre frivillighed mere overskuelig for de der ønsker at være frivillige.
Kommunens værdier og de unges værdier er nødvendigvis ikke de samme. Jeg kan forestille mig, at kommunens formål med at rekruttere flere frivillige, har noget med økonomi at gøre, eller ud fra nogle tal. Forskning viser at……
Hvor stor interesse har de unge for dette? Det kan da godt være at de unges værdier er helt nogle andre. Måske noget i stil med ”Lev stærkt – dø ung”.

Det kan godt være, at det er en disharmoni mellem de unges værdier og kommunens, og de unges forventninger til et ”godt liv” og kommunens. SU’en dækker ikke altid udgifterne til de ting der hører med til at ”være voksen”, der er derfor mange unge der arbejder ved siden af og det gør det svært at overskue yderligere arbejde/ansvar.

Ressourcestærke unge har oftest lyst til at yde hjælp til de mindre heldige, men information er ikke iøjnefaldende nok. Man skal ud i feltet for at rekrutterer dem.